Vinduer

Døre

Inspiration

Vi tilbyder gratis opmåling og et konstruktivt konsulentbesøg.

Vedligeholdelse af vinduer og døre

 
Kernetræ

Vore vinduer og døre i kernetræ leveres overfladebehandlede eller helt ubehandlede. Det afhænger af dit valg og leverandør.

Overfladebehandling af træet omfatter imprægnering og behandling på alle fire sider, samt grundig mellemslibning og toplakering i RAL-farve (efter dit ønske) på min. 60-70 my. Overfladen er silkemat og beskytter træet mod nedbrydning i mange år.

Selvom behandlingen sikrer elementer, som er behandlet efter de strengeste kvalitetskrav, er det naturligvis vigtigt, at elementerne jævnligt vedligeholdes.

Der er forsket meget i miljørigtige materialer (maling) i de senere år, og forskningen har resulteret i nye produkter, som i kvalitet bl.a. har udkonkurreret produkter baseret på alkyd.

Men det vigtigste i vedligeholdelsen består dog ikke af selve malingen men af grundingen af elementerne. Det er grundingen, som først og fremmest skal beskytte.

Her har linolien opnået en renæssance. Linolien trænger ind i træets årer og beskytter effektivt. Men der er også faldgrupper, når det gælder linolie. Der findes mange forskellige slags og selvom linolien er et naturprodukt (udvundet af hør) er nogle mere usunde end andre. Korrekt brug af linolie kræver også omhyggelighed og bl.a. viden om oliens tørretid m.m.

Det kan også i visse tilfælde være fordelagtig at kombinere grunderen med et svampemiddel, f.eks. når det drejer sig om maling af bundlister. Du kan rådføre dig med os om valg af materialer og fremgangsmåde og hvor ofte vedligeholdelse er nødvendig. Det afhænger bl.a. af, hvor udsatte elementerne er for sol og regn.


Egetræ
Egetræ er hårdt træ, som kræver jævnlig vedligeholdelse med olie. Kontakt Roskilde Vinduescenter for mere information.
 

Mahogni og teaktræ
Mahogni og teaktræ kræver vedligeholdelse! På udsatte steder én - to gange årligt med olie. Hvis ikke træet vedligeholdes, bliver det gråt / sort og kedeligt at se på - og holdbarheden forringes.
 

Aluminium
Aluelementerne er affedtede, cromaterede og pulverlakeret i RAL-farve efter dit ønske. Overfladebehandlingen er en omstændig og kompliceret process, som bevirker at materialet og den efterfølgende lakering næsten har uendelig holdbarhed og kun kræver jævnlig pleje og vedligeholdelse i form af aftørring og vask.
 
 
For den kvalitetsbevidste husejer...